Din åbne guide til spændende steder på Sydsjælland
Sprog
Liselund Ny Slot på Møn er et hotel og en restaurant i det nyklassicistiske slot opført i 1887, beliggende i skoven nær Møns Klint. Restauranten arbejder med lokale råvarer fra Møn og er velegnet til brunch og frokost. Se liselundnyslot.dk for aktuelle åbningstider og reservationer.
📍 Langebjergvej 6, 4791 Borre
Juels Bryg er et familiebryggeri grundlagt i 2017 på Karlebygård i Øster Karleby nær Nakskov. Bryggeriet producerer ufiltreret, upasteuriseret og flaskemodnet øl i batches på ca. 600 liter. Der tilbydes rundvisning og smagning efter forudgående aftale. Se juelsbrygshop.dk for webshop og kontakt.
📍 Torvevej 1, 4900 Nakskov
Fejøs Festival beskriver sig selv som "måske den mindste festival med den største musik" — og det er ingen tom påstand. Hvert år i juli samles musikere i internationalt solistformat på den lille ø Fejø i Smålandshavet til en uge med kammermusik i verden allerhøjeste klasse. Fejø Kammermusikforening har siden stiftelsen haft ambition om at bringe klassisk musik til et nyt publikum og bryde med de store konserthusets formelle rammer. Musikerne optræder i vekslende ensembler på intime spillesteder rundt på øen — fra stemningsfulde kirkekoncerter til uformelle arrangementer i det fri.
📍 Vesterby, 4944 Fejø
Græshoppebroen er den karakteristiske bro i Karrebæksminde, der forbinder byen på Sydsjælland med ferieøen Enø. Broen er et af byens mest genkendelige vartegn og spænder over Karrebæksminde Kanal, som forbinder Karrebæk Fjord med Karrebæksminde Bugt. Broen er en oplagt seværdighed i sig selv og et naturligt midtpunkt i det maritime bymiljø.
📍 4736 Karrebæksminde
Det sydlige kanontårn på Stevnsfortet, officielt benævnt Pjece 2, er det ene af fortets to dobbeltløbede 150 mm pansertårne og udgør sammen med det nordlige tårn (Pjece 1) fortets oprindelige hovedbevæbning. I modsætning til det nordlige tårn står Pjece 2 frit tilgængeligt uden for Koldkrigsmuseum Stevnsforts hegn og kan ses uden entré. Kanonerne stammer fra det tyske slagskib Gneisenau, der blev sat ud af tjeneste i 1942. To af skibets dobbelttårne med 15 cm sekundærartilleri blev under besættelsen opstillet i kystbatteriet ved Grådyb på Fanø, og efter krigen flyttet til Stevns, hvor de blev monteret som fortets hovedbatteri i 1952-55. Kanonerne kunne skyde omkring 22 km og var rettet mod den sydlige indsejling til Øresund og Fakse Bugt, hvor de skulle beskytte søminefelter, der i tilfælde af krig var planlagt udlagt for at hindre Warszawapagtens flåde i at trænge ud i Kattegat og videre i Atlanten. Pjece 2 og den omgivende sydlige del af det underjordiske anlæg blev sat i mølpose i begyndelsen af 1980’erne, da fortet blev moderniseret og koncentreret om den nordlige sektion. Den sydlige del fungerede derfor ikke i fortets sidste årtier som aktivt militæranlæg, men anlægget — inklusive begge kanontårne — blev fredet i 2012 som en del af det samlede Stevnsfort. Tårnet står på klintekanten med udsigt over Øresund og er forbundet med den underjordiske rundvisning i museet, hvor man under jorden kan se ammunitionsmagasinet og elevatoren, der førte granater op til kanonen. Selve tårnet kan ses udefra året rundt; adgang til det indvendige fortsystem kræver guidet rundvisning på museet. Praktisk: Beliggende ved Korsnæbsvej, Rødvig, lige syd for Koldkrigsmuseum Stevnsforts hovedindgang. Tilgængeligt fra trampestien langs Stevns Klint og kan således indgå i en vandretur.
📍 Korsnæbsvej, 4673 Rødvig Stevns
I Bønsvighoved Skov på halvøen Jungshoved nær Præstø ligger jættestuen Svend Gønges Hule — et stenaldergravkammer på omkring 5.200 år, opført af tragtbægerkulturen, Danmarks første bønder. Dæsktenen over kammeret bærer smukke bånd af rød granit. Navnet selv har dog intet med oldtiden at gøre: det stammer fra en sagn om Svend Poulsen Gønge, "Gøngehøvdingen", der ifølge traditionen var en af de ledende kræfter i modstanden mod svenskerne under svenskekrigene 1658-60. Historien fortæller, at han gemte sig i jættestuen, da svenskerne hærgede Jungshoved og indtog Jungshoved Slot — en fortælling der blev landskendt gennem Carit Etlars roman fra 1853 "Gøngehøvdingen". Et informationsskilt på stedet uddyber både gravkammerets og Gøngehøvdingens historie. Omkring 800 meter nordvest for jættestuen ligger resterne af en endnu ældre langdysse, så et besøg nemt kan kombineres med en kort gåtur gennem skoven, der dækker omkring 196 hektar langs den lavvandede kyst.
📍 Bønsvigvej 31, 4720 Præstø
